Jeg fik min første somali hankastrat i 1994, hvor jeg også startede med at udstille ham. Ret kort efter fik jeg no.2 kat også en somali hankastrat. Begge var vildtfarvet. Jeg udstillede dem begge og fik der igennem kontakt med flere somali opdrætter og lærte en masse om racen.

Efter en del år at have udstillet, fik jeg lysten til også at prøve at opdrætte. Min avlshun blev født hos Badina i December 2000 hun hed Badina´s Xivy en vildtfarvet somali, hun fik sit første kuld killinger i Maj 2003.

Jeg er medlem af SUA (specialklub for aby/somali) hvor jeg for tiden er næstformand, derudover deltager jeg i diverse møder i Racekatten for at lære mere om katte og opdræt i det hele taget.

Jeg deltager på de fleste udstillinger på Sjælland, enten er jeg der med mine katte eller også hjælper jeg til på udstillingen som steward. 

Jeg håber at jeg med mit opdræt får lavet nogle somalier der lever op til standarden, både med hensyn til deres udseende og deres temperament. Det jeg faldt for hos somalien, var og er helt sikkert deres temperament, de er for langt de flestes vedkommende nogle aktive og meget kælne katte - det er jo rart med hjælp til at skifte sengetøj, eller rense kattebakke ;-)

  Tilbage

Siden er designet  og vedligeholdt af Kigali - ©2010-2014. Alle rettigheder forbeholdes.
Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge illustrationer, tekst eller billeder uden tilladelse fra Kigali.